Gaven til IT-nørden, der ikke ønsker sig noget

Vi ved allesammen at det i forvejen kan være svært at købe gaver til mænd der ikke ønsker sig noget.

Endnu sværere kan det være at købe gaver til en IT-nørd, uanset køn, der ikke ønsker sig noget. I stedet for igen at ende ud med at give kontanter så kan du læse denne artikel og få et par gode forslag til hvad du skal give din IT-nørd. 

En oplevelse

Det er logisk at tænke at man gerne vil give noget der relaterer til den største interesse, og her er det jo så IT, men en gang imellem er det altså også bare rigtig fedt at komme ud og opleve noget nyt.

Derfor kan du med fordel give IT nørden en oplevelse til noget helt nyt, det kan være en tur i en fed bil, en ølsmagning, en koncertbillet eller noget helt andet, her sætter dit budget og din fantasi grænsen, men prøv evt. om du kan trække personen lidt væk fra skærmen. Det er en gave der helt sikkert vil blive husket. 

Et abonnement til Crypto mining

Kryptovaluta er altid et spændende område, og der findes ikke mange IT nørder der ikke interessere sig for processen, men fordi det er blevet så krævende at mine kryptovaluta er det næsten ikke muligt mere fra egen pc, uanset hvor meget udstyr man har.

Derfor er der flere og flere der er begyndt at bruge cloud-mining som abonnementsløsning, og det vil under alle omstændigheder være en god gave, da den både kan være meget værd og det er spændende at følge med i.

Sjove gadgets til hjemmet

Når man er tech-interesseret så bliver man også ofte begejstret over små sjove gadgets, og på nettet kan du finde et hav af gadgets som bare gør livet lidt sjovere eller lidt nemmere.

Det kan være alt lige fra en talende skraldespand, en automatisk sæbedispenser, eller et brusehoved der skifter farve med vandets temperatur. Her er det selvfølgelig en fordel at du kender lidt til gavemodtagerens hjem og indretning, inden du vælger den helt rette gadget.

Gadgets fås i alle prisklasser så uanset dit budget kan du finde noget godt og sjovt. 

Share