ANNONCE
Hvis du er studerende, eller snart bliver det, kan det være svært at få SU’en til at strække sig måneden igennem, og særligt kan højtider som jul og nytår fremkalde skræmmende røde tal på netbankens nøgterne oversigt! Mange studerende har da også studiejob ved siden af fuldtidsstudiet – men ofte føles det som om, at de hårdt tjente kroner smelter som sne i kreditkortets immaterielle pengevirkelighed.
Ofte er det netop de mindre beløb, som vi betaler hist og pist, som tømmer bankkontoen i det skjulte. Så hvordan får du et mere konkret overblik over, hvad du egentlig bruger pengene på? Og hvordan kan du i løbet af studietiden sikre dig selv en bedre økonomi?
Vi ser her nærmere på to centrale områder af din økonomi, nemlig din husleje og så selvfølgelig dit hverdagsforbrug.
Først og fremmest skal du jo sikre dig, at hovedparten af din indkomst de næste mange år ikke bliver brugt på dyr husleje. Som studerende i en ny by vil du ofte skulle flytte rundt et par gange i løbet af din studietid, både fordi lejeperioden er begrænset eller simpelthen fordi lejen i længden er for høj. Derfor vil det virkelig kunne betale sig, hvis du sætter dig ind i prisudviklingen i din studieby.
I langt de fleste byer er det godt gammeldags fornuftigt at skrive sig op på venteliste i et par boligselskaber. Det koster et årligt gebyr at stå på listerne, men det er penge, der på sigt er givet bedre ud end i 5 år at betale tårnhøj husleje hver måned for et lillebitte privatudlejet værelse. Få flere gyldne råd om studiebolig her.
I forhold til at få styr på alt fra krøllede Netto-kvitteringer og dit måske lidt for afslappede ølforbrug i fredagsbaren, så er teknologien endnu engang vores bedste ven. Du kan efterhånden vælge mellem op til flere utroligt brugervenlige budget-apps, så du nu løbende kan taste dine pludselige udgifter ind og samtidig have beløbet på kontoen in mente.
Man kan i vores tidsalder ikke undgå at benytte sig af elektroniske betalinger, og ingen vil nok kunne sige sig fri for, ikke at være blevet reddet i en snæver vending af en overførsel eller af et betalingskort, når kontanterne var sluppet op. Men prøv alligevel hver uge at hæve et realistisk lommepengebeløb i kolde kontanter, for på den måde får du en meget konkret føling med, hvor meget du egentlig bør bruge på sjov og ballade. Kreditkortet skal du samtidig såvidt muligt reservere til de få store, basale dagligvareindkøb, og ellers lade dte blive i pungen, medmindre det er et nødstilfælde. Det er indlysende: Jo sjældnere du tager kortet frem – jo mindre svinder det på kontoen!
