ANNONCE
Juletiden er et samlingspunkt for de fleste familier, og en tid hvor det er meningen, at man skal slappe af og hygge sig. Men juletiden hænger også sammen med høje forventninger hos mange af familiens medlemmer, og dette gør bl.a. at folk ofte bruger mange penge og alt for meget energi i forsøget på at skabe den perfekte jul. Der er bestemt ikke noget galt med at gøre sig umage, og der er ikke nogen tvivl om, at det for det meste bliver værdsat. Dog lægger denne higen efter den perfekte jul også et stort pres på folk.
Når man i forvejen har travlt med sin hverdag, bliver juleplanlægningen som regel noget, der skal puttes ind i kalenderen side om side med arbejde og andre daglige pligter.
Det er en skam, at julen efterhånden, for voksne, er blevet 50% hygge og 50% stress.
Her er et par tips til at koble fra i juleferien.
Sæt mobilen på lydløs og læg den i et andet rum end det rum, du opholder dig i. Det er sundt at få en pause fra det evige krav om tilgængelighed, og når man potentielt kan være over hele verden ved et tryk på en knap, er det svært at være 100% tilstede i nuet.
Overvej eventuelt inden jul, hvilke traditioner I gerne vil vedligeholde. Mange glemmer rent ud at tage stilling til, om de i virkeligheden godt kan lide den helt traditionelle, tunge julemad, eller om de kan lide at købe og få gaver fra folk, eller hellere vil være fri.
Der er bestemt ikke noget galt med at pleje og fastholde de gamle traditioner, men det skal ikke blot være for traditionens skyld – husk at mærke efter.
Hvordan ville det være at holde en jul helt uden gaver, en jul med sushi på menuen eller en jul på ferie i et varmt land?
Når traditioner brydes, gør det typisk også at forventningerne bliver anderledes i og med at kravene er langt mindre specifikke, og det skaber et mere åbent sind hos de deltagende, hvilket også er vejen til mere nærvær og hygge.