Sådan passer du ordentligt på dine møbler

For nogle er møbler en investering, hvilket betyder, at det er vigtigt at passe godt på dem. Hvis du har sparet op til at kunne købe et ordentligt møbel, er det vigtigt, at det holder i mange år. Her kan du læse mere om, hvorfor du skal passe ordentligt på dine møbler og hvordan.

Hvilke møbler er arbejdet værd?

Det kan være meget arbejde at tage sig ordentligt at sine møbler, så det kan også være en god ide at vurdere, hvornår de kræver den ekstra opmærksomhed. Hvis dine møbler var billige og ikke lavet i den bedste kvalitet, kan det være svært at forlænge levetiden markant, selvom du passer godt på det.

Du kan også sagtens have købt et møbel til en god pris, hvor det er lavet af kvalitetsmaterialer, så det vil være det ekstra arbejde værd. Prisen eller kvaliteten er ikke de eneste parametre at tage højde for. Hvis du elsker dit møbel, så vil det altid være en god ide at sikre, at du passer ordentligt på det. Det kan være ved at efterspænde regelmæssigt, oliebehandling, imprægnering af sofaen osv.

Gør dine møbler til arvestykker

Mange danske hjem er fyldt med klassikere, som ikke går ud af mode foreløbigt. Selvom du ikke nødvendigvis har de mest kendte møbeldesigns, så er der stor chance for, at dine tidløse møbler vil kunne bruges i mange år. Hvis du er god til at passe på træet og tekstilerne, så kan dine møbler ende som arvestykker til dine børn og børnebørn. En god sofa kan hurtigt koste en formue, så at arve en med sentimental værdi kan have stor betydning.

Ompolstring eller møbelrens

Man kan ikke altid undgå, at der ikke sker ulykker, hvor der kommer en plet på gulvtæppet eller sofaen. Det kan være svært at vurdere selv, hvornår en sofa er udenfor rækkevidde, hvis man ikke har erfaring med møbelrens.

Inden du smider en sofa ud pga. en plet, kan du overveje at tage kontakt til professionel møbelrens, som har erfaring med de mest vanskelige pletter og snavs. Hvis dit møbel ikke står til at redde, så kan du overveje ompolstring. Det er tit meget billigere end at investere i en ny sofa, og det giver dig mulighed for at ændre på møblets udseende og farve.

Share