Gode råd til den billige ferie

Alle har brug for at holde ferie og komme lidt væk fra den travle hverdag, men det er ikke altid at økonomien kan holde til det. Når man er på ferie skal der både betales for kost, logi og transport, hvilket hurtigt kan blive en dyr fornøjelse.

Her får du et par gode tips til hvordan du gør din ferie lidt billigere.

Planlæg ferien i god tid

Ved at planlægge ferien i god tid, og derved købe flybilletter eller booke hotelværelser længe før afrejse, kan du spare mange penge. Jo senere du er ude desto dyrere bliver flybilletterne som oftest.

Hvis du tilrettelægger din rejse i god tid, så kan du også sammenligne priserne på hoteller eller Airbnb grundigt og ikke ende med at tage det første og det bedste. Se mere om det gode budget på ferien her.

Husk valutaen

Ligemeget hvilket land du rejser i, så er du nødt til at bruge en anden møntfod end den danske. Derfor er det vigtigt at du sætter dig ind i kursen og ikke mindst det givne lands standardpriser for diverse ting og ydelser.

Mange vælger rejsedestinationer, hvor ting som mad og transport generelt er billigere. Men rejser vi til et land, hvor en øl eksempelvis kun koster 10 kroner, så har vi en tendens til at bruge flere penge, og så kan ferien hurtigere blive dyrere end forventet.

Læg i stedet et budget, få styr på hvad ting må koste i det givne land og forsøg ikke at falde for “billige” tilbud og andre turistfælder.

Share