A-kasser er vigtige – uanset erhverv

Uanset hvilken branche eller profession, du arbejder indenfor, er en a-kasse vigtig for dig. Det er din mulighed for at få en indtægt den dag, du pludseligt står uden arbejde – ligegyldigt om du har sagt op eller om du er blevet opsagt.

Det giver god mening at bruge en lille del af din årlige indtægt på en a-kasse. Kontingentet tjener du nemlig mange gange ind, hvis du bliver arbejdsløs, fordi du i så fald er berettiget til dagpenge. Selvom mange tror, at både jobcenter og a-kasse er en gene for de jobsøgende, er begge instanser sat i spil for at hjælpe de ledige i job. Det er i deres interesse – og det er i din interesse. Derfor kan du lige så godt få det bedste ud af samarbejdet.

Hvad du skal overveje, når du vælger a-kasse

Der er mange overvejelser, der er værd at gøre sig, når du vælger en a-kasse. Dagpengesatsen er selvfølgelig den samme og bevæger sig på en skala fra 13.500 kroner pr. måned til 18.900 kroner pr. måned afhængigt af din tidligere indkomst og hvorvidt du er forsørger. Der er altså ingen grund til at du leder efter en a-kasse, som udbetaler mere i dagpenge end andre, for de eksisterer ikke.

Til gengæld kan der være penge at spare i forhold til kontingent og de tilbud, som a-kassen har. Der er særlige medlemsfordele fra a-kasse til a-kasse. Nogle steder får du tilbudt forskellige arrangementer lige fra kurser til medlemsmøder og karriererådgivning, mens du andre steder får programmer med i din a-kasse.

Du slipper ikke for jobcenteret

Selvom der er snak om, at flere a-kasser skal til at overtage jobcenterets forpligtelser i de første tre måneder af den jobsøgendes ledighedsperiode, kommer du ikke til at slippe for jobcenteret. Landets jobcentre står nemlig bag portalen Jobnet, som er det sted, du skal melde dig ledig og desuden føre din ugentlige joblog over din jobsøgning. Det er et redskab, der hjælper dig med at bevare overblikket over din ledighedsperiode og det er med at udnytte dets mange muligheder. Bliv klogere på Jobnet her, hvor du kan se mere om de services, portalen tilbyder.

Ikke desto mindre er det relevant at kigge efter stillingsopslag andre steder end på Jobnet. Der findes mange jobportaler, som har andre og måske mere relevante stillingsopslag end Jobnet, der dog tilbyder mange ufaglærte stillingsopslag. Derfor skal du overveje, hvad der er smartest at bruge mest tid på i din jobsøgning alt afhængig af din uddannelse, erfaring og dine fremtidsønsker.

Share